MINIton
Kom og prøv noget nyt !!!!
MINIton er badminton og leg for de 5 – ?? årige som har lyst til at ”lege” badminton.
MINIton er en mulighed for forældre at lave aktiviteter med deres børn, både for at ”være sammen om noget”, men samtidig for i en tidlig alder at have fokus på børnenes sundhed og trivsel.
Ideen med MINIton er at introducere børnene til glæden ved spillet, gennem leg, tilvænningsøvelser og teknisk træning. Som udgangspunkt lægges der vægt på at ketsjer, balloner, fluesmækkere og fjerbolde indgår til hver træning, sammen med forskellige redskaber der styrker børnenes motorik.
Med MINIton bliver børnene hurtigt bedre og får dermed også nogle gode succesoplevelser med spillet.
Og som en vigtig del af MINIton konceptet, har forældrene mulighed for at deltage aktivt sammen med børnene hele træningen.
Vores nye MINIton instruktør står klar til, sammen med vores øvrige dygtige instruktør team, at tage imod Jer ved sæsonstart i september måned 2014. Nærmere information omkring tilmelding følger når vi nærmer os sæsonstart. Ved evt. spørgsmål er I er meget velkomne til allerede nu at kontakte undertegnede. Kontakt data findes på hjemmesiden www.hattingif.dk/badminton/badmintonudvalget.
Mange badminton hilsner
Hatting IF Badminton afdelingen
Henning Rasmussen
|
| |
|
|
|