TeamFrivillig » Horsens Kræmmermarked

Vi har brug for din hjælp til at afvikle Horsens Kræmmermarked

Hatting IF har efter mange år på venteliste endelig fået mulighed for at deltage ved afviklingen af Horsens Kræmmermarked og derved skaffe sponsorpenge til klubben.

I år afholdes kræmmermarkedet i uge 30 - nærmere bestemt den 27. til 29. juli. Vi har dog opgaver op til markedet med opstilling mv. samt efter markedet med nedtagning og rydning på pladsen. Det betyder, at vi skal have besat vagter i perioden fra den 26. juli frem til den 30. juli.


Arbejdet, som vi skal udføre varierer, men hovedsageligt drejer det sig om at hjælpe til i info-standen på dyrskuepladsen. Vi skal tage imod kræmmerne ved ankomst, udlevere papirer, tage imod penge samt overgive kræmmerne til en person, som viser vej til en stadeplads. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte undertegnede. Vi vil i god tid inden markedet sende nærmere informationer ud til hjælperne. 

Vi håber meget, at du vil bidrage med din hjælp ved at tage en og gerne to eller flere vagter som fremgår nedenfor. En del af vagterne kræver to eller tre personer, så aftal gerne med en ven eller veninde at melde jer sammen.

Og prisen går til....
Overskuddet fra markedet deles mellem foreningerne, der bidrager til markedets afvikling. Vi ved af gode grunde ikke hvor stort beløbet bliver, men vi forventer at kunne indkassere mellem 25.000 og 50.000 kr. til Hatting IF. Bestyrelsen i Hatting IF har valgt at disse penge skal bruges til vores haludviklingsprojekt, som du blandt andet kan læse mere om her på siden og i Hatting Bladet. Skulle det ikke lykkedes at få Kommunen til at bidrage til projektet, vil pengene blive fordelt til de enkelte afdelinger i HIF efter samme princip, som vi normalt benytter i Team Frivillig, dvs. forholdsmæssigt efter hver afdelings indsats.

Grill-fest den 3. august
Som tak for din hjælp vil Hatting IF være vært ved en grill-fest i klubhuset den 3. august kl. 19. Deltagelse er gratis, men af hensyn til indkøb bedes du tilmelde dig nedenfor.

Sådan tilmelder du dig
Nedenfor kan du se en oversigt over vagterne. Venligst tilmeld dig hurtigst muligt, så vi kan få vagtplanen på plads.

Husk også at tilmelde dig grill-festen den 3. august. Deltagelse er gratis og kræver kun, at du er hjælper på kræmmermarkedet.

På forhånd tak,

pbv / Team Frivillig
Peter Kai / Henning Rasmussen

 



 


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om Cookies her >>
Hatting Idrætsforening | Grønhøjvej 11 Hatting | 8700 Horsens | CVR nr. 32636586 | webmaster.hif@gmail.com