TeamFrivillig » Horsens Kræmmermarked

Vi har brug for din hjælp til at afvikle Horsens Kræmmermarked

Hatting IF har efter mange år på venteliste endelig fået mulighed for at deltage ved afviklingen af Horsens Kræmmermarked og derved skaffe sponsorpenge til klubben.

I år afholdes kræmmermarkedet i uge 30 - nærmere bestemt den 26. til 28. juli. Vi har dog opgaver op til markedet med opstilling mv. samt efter markedet med nedtagning og rydning på pladsen. Det betyder, at vi skal have besat vagter i perioden fra tirsdag den 23. juli frem til mandag den 29. juli.


Arbejdet, som vi skal udføre, varierer, men hovedsageligt drejer det sig om at hjælpe til i info-standen på dyrskuepladsen. Vi skal tage imod kræmmerne ved ankomst, udlevere papirer, tage imod penge samt overgive kræmmerne til en person, som viser vej til en stadeplads. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte undertegnede. Vi vil i god tid inden markedet sende nærmere informationer ud til hjælperne. 

Vi håber meget, at du vil bidrage med din hjælp ved at tage en og gerne to eller flere vagter som fremgår nedenfor. En del af vagterne kræver to eller tre personer, så aftal gerne med en ven eller veninde at melde jer sammen.

Og prisen går til....
Overskuddet fra markedet deles mellem foreningerne, der bidrager til markedets afvikling. Vi ved af gode grunde ikke hvor stort beløbet bliver, men vi forventer at kunne indkassere mellem 25.000 og 50.000 kr. til Hatting IF. Bestyrelsen i Hatting IF har valgt at disse penge skal bruges til vores klubhusprojekt, som du blandt andet kan læse mere om her på siden og i Hatting Bladet.

Sådan tilmelder du dig
Nedenfor kan du se en oversigt over vagterne. Venligst tilmeld dig hurtigst muligt, så vi kan få vagtplanen på plads.

På forhånd tak,

pbv / Team Frivillig
Daniel Sønderby

 



 


Hatting Idrætsforening | Grønhøjvej 11 Hatting | 8700 Horsens | CVR nr. 32636586 | kontakt@hattingif.dk